Sur: fx citron, syrlighed kan gøre en ret mere frisk, hvis smagen er for sur - så skal der sødt til.
Sød: fx sukker/fløde, "runder" smagen af, hvis smagen er for sød - så skal der bittert eller surt til.
Bitter: fx mørk chokolade/sweppes, hvis smagen er for bitter - så skal der sødt eller salt til.
Umami: "smagen man ikke kan beskrive" den gode smag der er ved brændt kød, hvis smagen er for umami - så skal der surt til.
Salt: fremhæver smag, hvis smagen er for salt - så skal der surt til.
Refleksioner: Arbejdet med smag, kan have betydning for elevernes madmod, det at kende sin smag og kunne udtrykke smagen giver en ny mulighed for forståelsen af mad, det er ikke kun noget man spiser, der smager godt eller dårligt, men smagene åbnes. Derudover kan viden om smag, give eleverne kompetencer til at tilsmage maden og til at tænke innovativ i forhold til mad, da de har en forståelse for hvilke smage der fungere sammen og hvad man kan tilsætte hvis maden ikke smager som ønsket.
Det er ikke kun smagen der har betydning for vores oplevelse og vurdering af maden. Den æstetiske kommunikation påvirkes af de rum, personer, udseende, duft, og den tid der danner rammen for kommunikationen. Hvis de sociale rammer i klasserummet er bygget på det positive vil det give mulighed for at give fokus på madens velsmag, og følelsen af fællesskab. Som Helle Brønnum Carlsens beskriver i madens æstetik, at hvis man beder nogle om at tegne et godt måltid, vil de også tegne rummet og bordets arkitektur, smagsoplevelsen er ikke kun bygget på sur, sød, salt, umami og bitter, men er stærk påvirket af omgivelserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar