Modulafslutning: Forbrug

Undervisningsforløb med overordnet emne: Kartofler og bacon

Struktur: Undervisningen foregår over en 3 ugers periode a 3 lektioners varighed. Aldersgruppen er mellemtrinnet. Perioden er opbygget af to teoridele, som kombineres til et afsluttende projekt.

Der arbejdes med dansk, i form af faglig læsning og hjemkundskab med udførsel af en praktisk opgave. Den afsluttende opgave er retten brændende kærlighed.

Mål: Læren om kartoflers opbygning, ernæring og egenskaber, læse opskrifter med fokus på faglig læsning, lærer at bruge køkkenet og dets redskaber.

Læren om bacons ernæringsmæssige egenskaber, grisens anatomi, økologi samt kulturelle mad forskelle.

Indhold: Læring og håndtering omkring fødevarerne, hygiejne og forskellige tilberedningsmetoder.

Metode: Lærerstyret, elevstyret, gruppearbejde og plenum.

Undervisningsstruktur:

·         Dagens overordnet emne; Kartofler, bacon, brændende kærlighed.

·         Uddeling af papir til noter af teori.

·         Uddeling af opskrifter hvorefter grupperne kan komme igang

(Lærerstyret, plenum, praksis, opsamling)

Præsentationsportfolie: forskellige typer kartofler, opskrifter, løg, billeder (bacon, grisens anatomi)

1.      undervisningsgang: Kartofler

Teori:

-          Hvad er en kartoffel? Fremvisning af forskellige kartofler (Bage, skrælle, pille, en med jord og glas)

-          Hvor kommer kartoflen fra og hvad indeholder den? (Øko, vitaminer og mineraler, stivelse)

-          Hvad kan vi bruge kartoflen til? Forskellige tilberedningsmetoder, smag og konsistens.

Praktisk del af undervisningen:

-          Tilberede: Chips, Pomfritter (ovn/friture), koge, stege og bage.

-          Trække stivelse ud af kartofler.

Materialer:

·         Forskellige kartofler (Bage, skrælle, pille, en med jord og glas)

·         Salt og olie

2.      undervisningsgang: Bacon

Teori:

-          Konsistens og smag (fersk/røget)

-          Økologi

-          Grisens anatomi

-          Kultur (her kommes ind på alternativ til alm. bacon)

Praktisk del af undervisningen:

-          Tilberedning af forskellig slags bacon og smage forskel.

Materialer:

·         Bacon (gris(fersk/røget) og kalkun, og evt. fra slagter)

·         Kort over grisens anatomi

3.      undervisningsgang: Brændende kærlighed

Teori:

-          Korte elevoplæg som repetition. (mulighed for at få sidste omgang noter)

-          Kort om convenience food.

Praktisk del af undervisningen

-          Lave brændende kærlighed

-          Smagstest på købe og lav selv.

-          quiz om det generelle teori(vores evaluering af hvad eleverne har lært)

Materialer:

·         Kartofler

·         Løg

·         Bacon

·         Mælk

·         Smør

·         Salt og peber

·         Købe brændende kærlighed

·         Quiz om teori

Anvendte teori:

·         Hilbert Meyer - Hvad er god undervisning?

·         Mads Hermansen - Kommunikation og samarbejde

·         Fællesmål 2009 Hjemkundskab

·         John Dewey - Learning by doing

Plan for uge 4.

Emne

Gennemgang af undervisningsforløb            

Demonstrerer tredje del af undervisningsforløbet i praksis

Smage og lave quiz

Oprydning

Sundhedsbegreber

Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde vi lever på - vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden.

læs mere her:
undervisnings ministeriet




1: Det negative snævre sundhedsbegreb omhandler sundhed som fraværet af sygdom, man fokusere udelukkende på livsstil som årsag til sundhed.

2: Det positive snævre sundhedsbegreb lægger vægt på at sundhed er tilstedeværelsen af velvære og livskvalitet. Man fokusere på det enkelte menneskes livsstil, da man mener, at den er årsagen til sundhed.

3: Det negative brede sundhedsbegreb handler også om sundhed som fravær af sygdom, men man fokusere også på levevilkår.

4: De positive brede sundhedsbegreb lægger vægt på at sundhed er tilstedeværelsen af velvære og livskvalitet. Man fokusere både på livsstil og levevilkår da man mener at begge dele er vigtige for at forstå sundhed.

Hygiejne

Didaktiske overvejelser:
Eleverne skal i undervisningen lærer vigtigheden i at vaske hænder, skylder grøntsager, krydsterminering, temperatur, holdbarhed.
Man kunne tale med eleverne om fordelen ved forklæde, sætte hår op og det at man har smykker på hænderne.

Bakterier i hverdagen er et læringsmiddel man kunne bruge, da det er overskueligt, det ville være noget de kunne få hjem og læse.

Et "problem" med emnet bakterier, er at det for nogle kan blive til en frygt, hvis det bliver præsenteret forkert. Det har jeg selv oplevet i 7 klasse i biologi, hvor jeg i flere år efter havde problemer med at spise rester dagen efter og en masse andet. Det er vigtigt at vide at bakterier ikke kun er en dårlig ting, og selvom de er her så kan vi med vores omgang med dem, sørge for at de onde ikke har det nemt!

Undervisningsidé: pizza med hjemmelavet mozeralla - mozerallaen laves på osteløbe der er udvundet af enten kalvensmave eller gensplejsede colibakterier. 

Kostberegning

Det antal kalorier, eller kJ man har behov for, afhænger af flere faktorer:
- køn
- alder
- aktivitetsniveau

Procentvis skal vores kost gerne bestå af:
- 15-20E% protein
- 55-60E% kulhydrat og
- 25-35R% fedt

for at omregne vores indtag af henholdsvis protein, kulhydrater og fedt skal vi regne med at 1g protein eller kulhydrat svarer til 17kJ, og 1g fedt svarer til 37kJ

man kan læse meget mere om kostberegning og finde fødevarers næringsindhold her:
den lille levnedsmiddeltabel


Det vil være omsonst at regne et måltid og tro at så kan man se om ens kost er tilsvarende det anbefalede, da måltiderne er så forskellige og har forskellige formål - se evt. indlæg om måltidsstruktur.

I forenklede fællesmål står der at eleverne skal arbejde med energibehov, de skal arbejde med protein, fedt og kulhydrater i sammenhæng med fødevaregrupper. Fx lede efter kulhydrater i fødevarer både i teori og praksis

Refleksion: der står på produkterne man køber i supermarkedet hvor meget kulhydrat, protein og fedt, men når man omregner det til energiprocent, kommer fordelingen jo til at se en del anderledes ud, end man kunne tro - man kunne evt lave tværfagligt samarbejde med matematik hvor de kunne prøve at regne energiprocent. Så bliver procentregning også sat i et andet hverdags perspektiv, end at Lotte kan bruge det når der er tøj på tilbud :-)

Dannelsessyn

Madkundskab handler om smag og sanseindtryk, der sammen med viden er fundamentet for at kunne træffe kritisk begrundede madvalg og for at kunne vurdere madens og måltidernes kvalitet. Madlavningen giver erfaringer med smag og gør det muligt at få lov til at eksperimentere, og være nytænkende. Det praktiske fag giver mulighed for at arbejde med fødevarers kvalitet, bæredygtighed og de etiske og moralske problemstillinger mad kan omhandle.
Faget giver et pusterum fra den klassiske tavle undervisning, til at lære gennem handling. Derudover giver faget mulighed for at eleverne lærer at kunne tage begrundede madvalg, om det handler om sundhed, bæredygtighed, smag, eller hvad man nu kan finde på. Nogle vil måske sige mad bare er mad, men er det bare det? - og hvis det er det, skal vi så ikke prøve at gøre det lidt sjovere!

Undervisning

Et bud på en god lærerrolle er, at det er en, der formår at finde en balance, hvor der ikke hersker tvivl om, at man er en autoritet, da forholdet mellem lærer-elev aldrig vil være lige, men at man samtidig via sin klasseledelse skaber et klasserum, som afspejler det samfund, vi lever i.

I madkundskab, som er et praktisk/musisk fag, er der ikke et bogsystem, og fra elevernes side er der en indstilling til, at det er et praktisk fag uden det store faglige indhold. I hjemkundskab er gruppearbejde et must. 

I madkundskab skal der tænkes madmod, allergier, gruppedynamik, færdigheder, lokalets muligheder, religion, vegetar/veganer og jeg kunne blive ved.. Derudover er der jo nogle faglige mål som undervisningen gerne skulle lede frem mod.

I forhold til klasseledelsesbegrebet oplevede vi i sidste praktik, at et stort fokus på adfærdsledelse, for meget planlægning, skæld ud og en udelukkelse af elevernes livsverdener kan gøre, at eleverne demotiveres og bliver frustrerede, samt at lærer-elevrelationen lider et knæk. Dog kan den klare klasseledelse give tryghed i det faglige, da målene fremstår klart. Omvendt kan klasseledelse baseret på de intime praksisfællesskaber gøre, at fagligheden svækkes, men at anerkendelsen og omsorgen af eleverne fører til høj motivation og selvstændighed.

De 10 kostråd

"NÅR DU FØLGER DE OFFICIELLE KOSTRÅD, vil din krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens du gør det nemmere at holde en sund vægt. Du forebygger bl.a. en række livsstils - sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft. Men mad skal være meget mere end det – det skal være nydelse, glæde og velvære." - Fødevarestyrelsens hjemmeside

Kostrådene er gået fra at komme med bestemte anvisninger over til en mere åben tilgang, hvilket måske vil motivere nogle i forhold til den ikke er så bestemt, men det kan gøre det svært for folk der ikke i forvejen kender til hvor meget man skal have af de bestemte fødevare, egentligt at forstå hvad der er det rigtige. Går man ind og læser om kostrådene står der dog anbefalede mængder, men det er da nok ikke så mange der gør.

De danske officielle kostråd, fra fødevarestyrelsen har fokus på selve maden, hvor fx de brasilianske råd har et større fokus på selve måltidet -

De brasilianske officielle kostråd:
1. Lav måltiderne af basisråvarer og friske råvarer
2. Anvend olier, fedt, sukker og salt med måde
3. Begræns indtaget af færdiglavet mad og drikkevarer
4. Spis mad regelmæsigt, vær nærværende/opmærksom når du gør det og spis i behagelige omgivelser
5. Spis i selskab med andre når det er muligt
6. Indkøb din mad steder som tilbyder en stor variation af friske råvarer. Undgå dem som primært sælger færdigprodukter
7. Udvikl, praktiser, del og nyd dine evner indenfor tilberedning og anretning af maden.
8. Planlæg tid til at maden og måltidet indtages i ro og mag
9. Når du spiser ude så vælg restauranter som serverer frisklavede retter og måltider. Undgå fastfood kæder
10. Vær kritisk overfor kommercielle reklamer for madvarer

Refleksion: Vil det øgede forbrug af convenience food, og fastfood gøre det nødvendigt at inddrage måltidsstrukturer i kostrådene? Hvilken forskel gør det, at man ikke sætter bestemt mængde på rådene? 
De 10 kostråd er fra fødevarestyrelsen, der findes mange råd og holdninger til den sunde kost, bl.a. er Ny Nordisk blevet meget udbredt, læs mere om det her: http://nexs.ku.dk/nyheder/2013-nyheder/kostraad/